Hvorfor mislykkes så mange nye vaner?
Mange mennesker er især hen mod slutningen af året meget motiverede for endelig at ændre deres vaner i det kommende år. Der bliver sat nye mål for året, og motivationen er på sit højeste.
Denne motivation varer ofte ved efter nytår – nogle gange endda i flere uger. På et tidspunkt er året dog kommet så langt, at man ser tilbage på sine nytårsmål og planlagte ændringer og til tider ikke længere ved, hvornår man egentlig bevægede sig væk fra de nye positive vaner igen.
Men hvorfor sker det?
Her er fem almindelige grunde til, at nye vaner kan mislykkes.
1. Afhængighed af motivation
Motivation kan være en igangsætter, der har en positiv indflydelse på forandringer. Men når man ændrer vaner, bør der ikke opstå en afhængighed af motivation.
Netop her ligger et almindeligt problem: Man går ud fra, at motivation er afgørende for at udføre en vane. Denne fejlopfattelse fører især på svære dage til, at en vane bliver afbrudt.
💡 Learning
Det er urealistisk at forvente udelukkende perfekte dage over en længere periode eller endda gennem et helt år. Netop på de dage, hvor det ikke går så godt, bør vanerne stadig udføres. På den måde bliver vanen i stigende grad forankret i hverdagen, og motivation får mindre betydning.
2. Vaner er ikke målbare
Vaner bliver ofte defineret uden målbare indikatorer. Som eksempel kan man se på vanen „Daglige armbøjninger“. Man vil lave armbøjninger hver dag, men antallet af gentagelser bliver ikke defineret. Dette problem vedrører især kvantificerbare vaner og ikke binære vaner.
Eksempler på kvantificerbare vaner:
- I stedet for „Læs dagligt“ kunne man eksempelvis definere „Læs i 10 minutter“.
- I stedet for „Daglige armbøjninger“ kunne man eksempelvis definere „10 armbøjninger“.
Eksempler på binære vaner:
- Ikke ryge – mængden spiller ingen rolle her, fordi målet allerede er defineret som 0.
- Ikke drikke alkohol
- Besøge fitnesscenteret – fokus er udelukkende på at tage i fitnesscenteret og ikke på at udføre bestemte øvelser. På ugebasis kunne det dog igen blive til et kvantificerbart mål, eksempelvis tre besøg om ugen.
💡 Learning
Kvantificerbare vaner bør allerede beskrives målbart i titlen. På den måde er dagens mål klart defineret og kan kontrolleres objektivt.
3. Vaner defineres urealistisk
Selv når kvantificerbare vaner allerede er defineret med en målbar indikator, opstår der et andet problem, hvis de daglige mål er for ambitiøse. Sådanne mål kan ofte kun nås på særligt gode dage.
Vaner bør derfor altid oprettes med udgangspunkt i min Baseline-model. Her defineres vanerne på en måde, så de også er nemme at gennemføre på dårlige dage.
På nogle dage laver jeg 60 armbøjninger eller mere. Alligevel har jeg stadig fastsat en nedre grænse – min personlige baseline – på 10 armbøjninger. Det betyder, at intensiteten ganske vist er lavere på nogle dage, men jeg fortsætter konsekvent med min vane.
Hvis jeg eksempelvis ikke føler mig helt på toppen eller allerede er fysisk belastet af en anden sportsaktivitet, ved jeg, at 10 armbøjninger stadig er overkommelige for mig.
💡 Learning
Definér dine vaner med en baseline, som også kan overholdes på dårlige dage. På gode dage kan du ganske enkelt gøre mere. Kontinuitet slår intensitet på lang sigt.
4. Fremskridtet er ikke synligt
Nye mål eller vaner bliver ofte kun formuleret i tankerne eller lejlighedsvis fastholdt i strukturdiagrammer som mindmaps. De faktiske fremskridt bliver dog ofte ikke fulgt og forbliver usynlige.
Det er samtidig vigtigt at forstå, hvorfor serier bliver afbrudt, og hvorfor ændringer af vaner pludselig mister betydning.
Hvordan skal man vide, hvornår en vane begyndte, eller hvornår den blev afbrudt, hvis fremskridtet ikke er synligt?
Uden en synlig udvikling mangler der desuden et klart udgangspunkt for at genoptage en afbrudt vane. Samtidig kan dens oplevede prioritet falde, når fremskridtene ikke længere er synlige.
💡 Learning
Fremskridt bør være synligt. Så bliver afbrudte serier mindre problematiske, fordi det er lettere at komme tilbage på sporet.
I lang tid havde jeg eksempelvis ikke forstået, hvorfor min serie med armbøjninger altid blev afbrudt om lørdagen. Ved hjælp af årsvisningen i Ninety Days opdagede jeg, at jeg om lørdagen lavede andre øvelser i fitnesscenteret og derfor kortvarigt havde glemt armbøjningerne.
På den måde kunne jeg genkende mønsteret og finde tilbage til min rutine. I mellemtiden har jeg igen opnået en serie på over 46 dage.
5. Vanen stoppes efter en afbrudt serie
Vaner bliver ofte ikke længere fulgt, efter at blot en enkelt dag har ført til, at en serie bliver afbrudt. Fokus ligger i dette øjeblik udelukkende på seriens længde og ikke længere på de personlige fremskridt.
Det er stadig en betydelig succes eksempelvis at have udført en vane 5 ud af 7 dage. Hvis vanen derimod opgives fuldstændigt efter en afbrudt serie, bevæger den langsigtede succes sig reelt i retning af nul.
Serier er derfor først og fremmest indikatorer. De viser en retning, men bør ikke afgøre, om en vane fortsættes.
Jeg ville eksempelvis aldrig finde på at logge tandbørstning. Det er en vane, som for mig er 100 % selvfølgelig. Alligevel er der måske 1–2 dage om året, hvor jeg ikke børster tænder. Disse 1–2 dage bør dog ikke føre til, at jeg helt holder op med at børste tænder.
Hvorfor skulle man så ikke betragte andre nye vaner med den samme disciplin og seriøsitet?
💡 Learning
Det er helt okay og beundringsværdigt at leve efter mottoet „Never break the chain“ og opbygge lange serier. Enkelte afbrudte serier bør dog ikke føre til, at man stopper en vane fuldstændigt. Det afgørende er at genoptage den bagefter. En enkelt afbrydelse ændrer ikke på de fremskridt, man allerede har opnået.
Andreas Stein